De Islandske Sagaer 

 

 

Skæbnen tematiseres også tit i sagaerne. I Gunlaugs saga finder vi skæbnen i form af den norske drømmetyder, der tyder Thorstens mærkværdige drøm om fugle.

 

Selvom nordmanden ret så effektivt forudsiger hele handlingen i sagaen, ser man at Thorsten ikke tror på at hans drøm kommer til at afgøre de andre personers skæbne:

“Det er en slet og uvenlig Udlæggelse af min Drøm, og du forstaar vist ikke at tyde Drømme.”

(s. 2/26 nederst)

 

Thorsten bryder sig tydeligvis ikke om at hans skæbne defineres uden at han kan gribe ind. Hans behov for kontrol over sin egen skæbne bliver mere fremtrædende udtrykt da han ønsker sin nyfødte datter dræbt, og hans kone går i mod:

“Du kender mit Sind, og ved, at det ikke vil gaa godt, naar min Vilje ej bliver opfyldt.”

(øvre del s. 3/27)

 

Denne trang til kontrol og bestemmelse stemmer dog ikke overens med sagatidens herskende skæbnetro, men da Thorsten opdager, at hans datter alligevel lever, så ser vi at han alligevel har en vis respekt for skæbnens beslutninger:

“Jeg kan ikke vredes paa Eder over dette; og det gaar her som i de fleste Ting, at Skæbnen vil raade, og i have paa en god Maade bødet paa min Uforstand.”

(s. 4/28 øvre del)

 

Vi opdager at Thorstens forhold til skæbnen er mere komplekst end som så. På en og samme tid forsøger han både at omgå og respektere skæbnens beslutninger.